Kan man være studerende og iværksætter på samme tid? Jeg håber, svaret er ja! I hvert fald forsøger jeg netop nu, at starte en virksomhed samtidig med, at jeg er i gang med at tage min kandidat på ITU.
Jeg ved ikke, hvor meget universitetet kan tage æren for det her, for det er jo de studerende, der skaber resultaterne. Men vi gør meget ud af at fortælle de studerende fra første dag, at hensigten med universitetet er at give folk mod på at skabe noget. Og så er vi nok ret rummelige over for det lidt skæve. Iværksættere er ikke altid konforme — de går deres egne veje. Det tror jeg, vi giver dem plads til.
Jeg har dog haft en lidt anden oplevelse med Rektor, som jeg føler, jeg vil dele her, eftersom han ikke har svaret på min kritik af hans håndtering af situationen, og da den står i skærende kontrast til ovenstående udtalelse.
Jeg har startet en virksomhed, der hedder Bringrs, og læser samtidig Digital Innovation and Management på ITU. Det er hårdt, sjovt, stressende, tilfredsstillende og alt i alt pisse spændende. Både at være studerende på ITU, og at starte en virksomhed.
Det går unægteligt ud over studieaktiviteten, når man pludselig bruger mere end, hvad der svarer til et fuldtidsarbejde på et sideløbende projekt. Ingen tvivl om det. Men jeg håber og tror på, at om end det nedsætter studieaktiviteten så bidrager det omvendt til, at man som studerende kan omsætte sin teori til praksis, skabe interessante projekter og ikke mindst skabe værdi for samfundet. Jeg tror på, at der er et samspil mellem at starte en ny, innovativ digital forretningsmodel, og studere digital innovation og ledelse på et IT universitet.
Inspireret af studiemiljøet
Grunden til, at jeg valgte at starte mit eget firma, var faktisk ITU. Efter at have gået på ITU i ganske kort tid blev jeg en del af ITU Innovators, en studenterorganisation der beskæftiger sig med iværksætteri og innovation. Herigennem voksede min interesse for at blive selvstændig, og det endte med, at jeg pludselig var involveret i at starte mit eget.
Jeg skruede ned til halv tid på mit studie, da jeg startede min virksomhed, og på den foranledning fik jeg en mail fra Rektor på ITU, der ville høre, hvad dette skyldtes:
If the delay is due to causes which we have not been corresponding about previously, please inform me of those causes. I’m both interested in causes which are under your control (or are of a personal nature) and causes, which are under ITU’s control. Please send your reply to me at […]. I’ll treat your reply as confidential.
If you wish to speak with somebody about your situation, you are welcome to contact the ITU Study and Career Advisory Office.
Jeg beklager, at jeg ikke ligeledes behandler dette som “confidential”, men forklaring følger. Jeg syntes på daværende tidspunkt, at det var ret god stil, at de sådan spurgte til “Progress in my studies”, som emnefeltet lød. Det smager jo næsten af fremdriftsreform, men syntes det var godt, at de holdt øje med, hvordan det gik med mine studier. Jeg svarede d. 30. April, og forklarede hvorfor jeg havde reduceret min “courseload”, og spurgte til, hvem jeg kunne snakke med. I første omgang fik jeg ikke noget svar, så jeg skrev igen d. 14. maj, for at høre om min mail var modtaget. D. 19. fik jeg følgende svar:
Kære Mads [Emil]
Jeg tror du står foran et vanskeligt valg, nemlig om du vil være kandidatstuderende her eller starte firma. At gøre begge dele er urealistisk, som du også har erfaret.
Jeg vil være fuld af respekt for dit valg hvis du vælger firmaet, men jeg synes du skylder dig selv at træffe valget aktivt.
Venlig hilsen
Mads Tofte
Her blev jeg, for at sige det mildt, godt gammeldags gal. Jeg syntes simpelthen ikke, det kunne være rigtigt, at det ikke skulle være muligt at gøre plads til, at man som studerende kan forlænge sit studie for at starte en virksomhed. Særligt når der er så klar sammenhæng mellem mit studie og min virksomhed. Ja, faktisk har alle mine projekter på ITU, siden jeg grundlagde min virksomhed, omhandlet ting jeg bruger i min virksomhed. Jeg lærer ting på mit studie, som jeg kan bruge i forbindelse med min virksomhed, og jeg lærer ting i min virksomhed, som jeg kan bruge på mit studie. Jeg efterspurgte nogen at snakke med, og fik i stedet at vide, at jeg bare kunne droppe ud, hvis jeg ikke ville droppe min virksomhed. Og hvordan hænger denne besked lige sammen med det budskab, som Mads Tofte D.D. har udtrykt til Politiken? Netop om hvor meget ITU nurser og støtter op om iværksætteri?
I første omgang undlod jeg at svare, da jeg vidste, at jeg var i min gode ret (dette finder sted før fremdriftsreformen) til at forlænge mit studie, så længe jeg levede op til ITUs krav om studieaktivitet, og vel at mærke ikke modtog SU hvis jeg havde så få fag, at jeg ikke var berettiget til det. Først små tre måneder senere fik jeg svaret Mads:
Kære Mads [Tofte]
Jeg mener ikke at det behøver at være et valg, men hvis det gør, er jeg på nuværende tidspunkt for fysisk og mentalt investeret i mit projekt til at det ville være et reelt valg. Når det er sagt, så har jeg en ufravigelig ambition om at opnå en kandidatgrad, så det er for mig ikke et spørgsmål om, at droppe ud eller ej. Det er et spørgsmål om, at jeg ikke vil levere en halvhjertet indsats i undervisningen og dermed ikke opnå optimale resultater.
Jeg er overbevist om, at der er en synergi-effekt mellem at starte en innovativ virksomhed (Bringrs) og læse Digital Innovation på ITU. Rigtig mange af de ting jeg har beskæftiget mig med i undervisningen er direkte relevant for mit firma, og omvendt. I de sidste to eksamener jeg har taget har jeg brugt min Bringrs som eksamenscase der eksemplificerer hhv. Open Innovation og Digital technology and new business models. Det tror jeg både gavner mig og mine medstuderende.
På dette tidspunkt gik det så godt med Bringrs, vi havde flere nationale omtaler og en del brugere, at jeg slet, slet ikke kunne forestille mig at droppe mit projekt. Jeg håbede, at Mads ville svare noget, der er i tråd med den tone som ITU generelt lægger over for iværksætteri, når der laves udtalelser til offentligheden, men her små tre måneder efter, at jeg skrev ovenstående mail, har jeg stadig ikke fået svar fra ITU.
Dette indlæg skal ikke læses som brok over hverken ITU generelt, eller Mads Tofte i særdeleshed. Jeg elsker at være studerende på ITU. Jeg synes det er et fantastisk sted, der virkelig inspirerer til iværksætteri. Jeg synes, at Mads Tofte er en dygtig rektor, og ud over denne ene mailkorrospondance har jeg stor respekt for ham og hans resultater med ITU. Jeg synes ganske enkelt, at denne modstridende holdning og handling viser et grundlæggende problem; Man vil gerne have iværksætteri fra studerende, men vi vil ikke give dem tid til det. Man vil gerne have innovation, men man vil ikke give plads til den. Man vil gerne have, men man vil ikke give.
Studerende er de bedste iværksættere!
Uddannelses og Forskningsministeriet har netop udgivet en pressemeddelelse, der omtaler stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Ikke nok med, at der er sket en stigning på 43% fra 2001 til 2011 i antallet af virksomheder der startes af studerende og nyuddannede, vises det også, at studerende og nyuddannede er de bedste til at få deres virksomheder til at vokse, overleve og skabe arbejdspladser.
Tilsyneladende er iværksættere fra universiteterne både bedre til at skabe arbejdspladser og produktivitet end andre iværksættere. I de tre første leveår voksede de studerende og nyuddannede universitetsiværksætteres virksomheder i gennemsnit hurtigere end øvrige iværksættere. Samtidig voksede produktiviteten med syv procent hvert år, mens de øvrige iværksættere i gennemsnit ikke formår at skabe fremgang i produktiviteten.
Hvis de studerende er så gode til at skabe virksomheder, og dermed vækst, hvorfor så ikke give mere plads til det, i stedet for, at lave reformer der skal presse dem så hurtigt så muligt igennem systemet?
Jeg vil gerne lade dette være anledning til debat omkring, hvorfor vi ikke giver mere plads til iværksætteri i uddannelsessystemerne. Det er fantastisk, at der er opstået en kultur, hvor flere og flere vælger at starte virksomheder, men hvorfor understøtter vi det ikke i stedet for, at lave reformer? Hvad er meningen med ikke at give de studerende plads til andet end at være studerende?
Skaber jeg mest værdi i samfundet hvis jeg drejer nøglen om på min virksomhed? Bliver jeg en bedre studerende hvis jeg ikke samler erfaring fra den virkelige verden og bruger den i mit studie? Er så mange studerende som muligt, så hurtigt som muligt virkelig det, vi har brug for i Danmark?
Når fremdriftsreformen træder i kræft, og jeg skal til at være fuldtidsstuderende igen, ved jeg, at det vil have en konsekvens for min evne til, at drive min virksomhed. Hvis jeg først var begyndt på min uddannelse efter reformen var trådt i kraft, ved jeg slet ikke, om jeg havde haft tid og mod til at starte den.
Update: Dette blog-indlæg førte til en del debat, og en artikel i information:
https://www.information.dk/indland/2014/11/unge-ivaerksaettere-presses-regeringens-fremdriftsreform
Træf et valg: Studerende eller iværksætter?
Kan man være studerende og iværksætter på samme tid? Jeg håber, svaret er ja! I hvert fald forsøger jeg netop nu, at starte en virksomhed samtidig med, at jeg er i gang med at tage min kandidat på ITU.
Det mener min rektor, Mads Tofte, også, hvis man skal tro hans udtalelse til Politiken d. 28. oktober:
Jeg har dog haft en lidt anden oplevelse med Rektor, som jeg føler, jeg vil dele her, eftersom han ikke har svaret på min kritik af hans håndtering af situationen, og da den står i skærende kontrast til ovenstående udtalelse.
Jeg har startet en virksomhed, der hedder Bringrs, og læser samtidig Digital Innovation and Management på ITU. Det er hårdt, sjovt, stressende, tilfredsstillende og alt i alt pisse spændende. Både at være studerende på ITU, og at starte en virksomhed.
Det går unægteligt ud over studieaktiviteten, når man pludselig bruger mere end, hvad der svarer til et fuldtidsarbejde på et sideløbende projekt. Ingen tvivl om det. Men jeg håber og tror på, at om end det nedsætter studieaktiviteten så bidrager det omvendt til, at man som studerende kan omsætte sin teori til praksis, skabe interessante projekter og ikke mindst skabe værdi for samfundet. Jeg tror på, at der er et samspil mellem at starte en ny, innovativ digital forretningsmodel, og studere digital innovation og ledelse på et IT universitet.
Inspireret af studiemiljøet
Grunden til, at jeg valgte at starte mit eget firma, var faktisk ITU. Efter at have gået på ITU i ganske kort tid blev jeg en del af ITU Innovators, en studenterorganisation der beskæftiger sig med iværksætteri og innovation. Herigennem voksede min interesse for at blive selvstændig, og det endte med, at jeg pludselig var involveret i at starte mit eget.
Jeg skruede ned til halv tid på mit studie, da jeg startede min virksomhed, og på den foranledning fik jeg en mail fra Rektor på ITU, der ville høre, hvad dette skyldtes:
Jeg beklager, at jeg ikke ligeledes behandler dette som “confidential”, men forklaring følger. Jeg syntes på daværende tidspunkt, at det var ret god stil, at de sådan spurgte til “Progress in my studies”, som emnefeltet lød. Det smager jo næsten af fremdriftsreform, men syntes det var godt, at de holdt øje med, hvordan det gik med mine studier. Jeg svarede d. 30. April, og forklarede hvorfor jeg havde reduceret min “courseload”, og spurgte til, hvem jeg kunne snakke med. I første omgang fik jeg ikke noget svar, så jeg skrev igen d. 14. maj, for at høre om min mail var modtaget. D. 19. fik jeg følgende svar:
Her blev jeg, for at sige det mildt, godt gammeldags gal. Jeg syntes simpelthen ikke, det kunne være rigtigt, at det ikke skulle være muligt at gøre plads til, at man som studerende kan forlænge sit studie for at starte en virksomhed. Særligt når der er så klar sammenhæng mellem mit studie og min virksomhed. Ja, faktisk har alle mine projekter på ITU, siden jeg grundlagde min virksomhed, omhandlet ting jeg bruger i min virksomhed. Jeg lærer ting på mit studie, som jeg kan bruge i forbindelse med min virksomhed, og jeg lærer ting i min virksomhed, som jeg kan bruge på mit studie. Jeg efterspurgte nogen at snakke med, og fik i stedet at vide, at jeg bare kunne droppe ud, hvis jeg ikke ville droppe min virksomhed. Og hvordan hænger denne besked lige sammen med det budskab, som Mads Tofte D.D. har udtrykt til Politiken? Netop om hvor meget ITU nurser og støtter op om iværksætteri?
I første omgang undlod jeg at svare, da jeg vidste, at jeg var i min gode ret (dette finder sted før fremdriftsreformen) til at forlænge mit studie, så længe jeg levede op til ITUs krav om studieaktivitet, og vel at mærke ikke modtog SU hvis jeg havde så få fag, at jeg ikke var berettiget til det. Først små tre måneder senere fik jeg svaret Mads:
På dette tidspunkt gik det så godt med Bringrs, vi havde flere nationale omtaler og en del brugere, at jeg slet, slet ikke kunne forestille mig at droppe mit projekt. Jeg håbede, at Mads ville svare noget, der er i tråd med den tone som ITU generelt lægger over for iværksætteri, når der laves udtalelser til offentligheden, men her små tre måneder efter, at jeg skrev ovenstående mail, har jeg stadig ikke fået svar fra ITU.
Dette indlæg skal ikke læses som brok over hverken ITU generelt, eller Mads Tofte i særdeleshed. Jeg elsker at være studerende på ITU. Jeg synes det er et fantastisk sted, der virkelig inspirerer til iværksætteri. Jeg synes, at Mads Tofte er en dygtig rektor, og ud over denne ene mailkorrospondance har jeg stor respekt for ham og hans resultater med ITU. Jeg synes ganske enkelt, at denne modstridende holdning og handling viser et grundlæggende problem; Man vil gerne have iværksætteri fra studerende, men vi vil ikke give dem tid til det. Man vil gerne have innovation, men man vil ikke give plads til den. Man vil gerne have, men man vil ikke give.
Studerende er de bedste iværksættere!
Uddannelses og Forskningsministeriet har netop udgivet en pressemeddelelse, der omtaler stigende iværksætteraktivitet på universiteterne. Ikke nok med, at der er sket en stigning på 43% fra 2001 til 2011 i antallet af virksomheder der startes af studerende og nyuddannede, vises det også, at studerende og nyuddannede er de bedste til at få deres virksomheder til at vokse, overleve og skabe arbejdspladser.
Tilsyneladende er iværksættere fra universiteterne både bedre til at skabe arbejdspladser og produktivitet end andre iværksættere. I de tre første leveår voksede de studerende og nyuddannede universitetsiværksætteres virksomheder i gennemsnit hurtigere end øvrige iværksættere. Samtidig voksede produktiviteten med syv procent hvert år, mens de øvrige iværksættere i gennemsnit ikke formår at skabe fremgang i produktiviteten.
Hvis de studerende er så gode til at skabe virksomheder, og dermed vækst, hvorfor så ikke give mere plads til det, i stedet for, at lave reformer der skal presse dem så hurtigt så muligt igennem systemet?
Jeg vil gerne lade dette være anledning til debat omkring, hvorfor vi ikke giver mere plads til iværksætteri i uddannelsessystemerne. Det er fantastisk, at der er opstået en kultur, hvor flere og flere vælger at starte virksomheder, men hvorfor understøtter vi det ikke i stedet for, at lave reformer? Hvad er meningen med ikke at give de studerende plads til andet end at være studerende?
Skaber jeg mest værdi i samfundet hvis jeg drejer nøglen om på min virksomhed? Bliver jeg en bedre studerende hvis jeg ikke samler erfaring fra den virkelige verden og bruger den i mit studie? Er så mange studerende som muligt, så hurtigt som muligt virkelig det, vi har brug for i Danmark?
Når fremdriftsreformen træder i kræft, og jeg skal til at være fuldtidsstuderende igen, ved jeg, at det vil have en konsekvens for min evne til, at drive min virksomhed. Hvis jeg først var begyndt på min uddannelse efter reformen var trådt i kraft, ved jeg slet ikke, om jeg havde haft tid og mod til at starte den.
Update: Dette blog-indlæg førte til en del debat, og en artikel i information:
https://www.information.dk/indland/2014/11/unge-ivaerksaettere-presses-regeringens-fremdriftsreform